Sidst rettet: 19. oktober 1996, 17:13
[ Damesingle | Herresigle | Damedouble | Herredouble | Mixeddouble ]
[ Indledende | 2. runde | 1/2 finaler | finale ]

Badminton

DANISH OPEN 1996 - Middelfart

Herresingle


Dato        Runde       Spillere                                Sætcifre

19.10.96    1/2 finale  Poul Erik Høyer                         1. sæt:  7-15
                        -Ong Ewe Hock, Malaysia                 2. sæt: 15-7
                                                                3. sæt:  9-15



Det blev altså ikke til en finaleplads til Poul Erik. Efter
kampen sagde han, at han ikke spillede til at kunne vinde.
Han mente selv, at han tabte kampen på sine dårlige cuts.
men det var dog ærgerligt at tabe på hjemmebane. Men formen
var ikke på plads. Efter OL har han kun holdt formen
vedlige, ikke udbygget den.
Til gengæld er Danmark sikret en finaleplads, i det den
anden 1/2 finale var et rent dansk opgør mellem Peter Gade Christensen 1. sæt: 5-15 -Thomas Stuer-Lauridsen 2. sæt: 15-6 3. sæt: 17-14
Det blev en forrygende flot kamp! De to, der kender hinanden
temmelig godt fra mangen en kamp på træningsbanerne,
spillede en tempofyldt kamp, hvor de på skift havde "tur i
den".
De har aldrig før mødt hinanden i turneringssammenhæng,
troldmanden og hans lærling, og debuten lover absolut godt
for fremtidige møder.
Første sæt blev så afgjort domineret af Peter, der faktisk
ingen fejl lavede. I andet sæt var Peter, ifølge ham selv,
noget mat i benene. Tredje sæt gav en 6-0 føring til Thomas,
men Peter kom godt med. Og da Thomas kom foran med 13-8
synes kampen af have fundet en afgørelse. Peter ville det
dog anderledes, og han have en matchbold ved stillingen
13-14. Dén matchbold angreb Thomas virkelig stærkt på, og
var fra det øjeblik i teten kampen ud.
Om de sidste bolde i 3. sæt sagde Peter efter kampen, at han
havde spillet for defensivt. Han løftede boldene for meget,
i stedet for at spille Thomas på nettet. Han mente, at han
fik clearet for meget, og det skal man ikke gøre overfor en
spiller som Thomas, der hurtigt opfatter sådan noget.
Peter har spillet en god turnering, og er specielt glad for
sit spil i første sæt i denne kamp. "Kan Thomas ikke følge
med i det tempo jeg spillede, er der ikke mange der kan. Det
er vel det bedste sæt jeg har spillet nogensinde". Som jeg
spillede i dag er jeg noget skuffet over ikke at komme i
finalen.
Thomas sagde efter kampen, at det betød utrolig meget for
ham at vinde denne kamp. At den så også var spændende,
gjorde sejren endnu bedre.
Han var tilfreds med sit spil, måske lige med undagelse af
første sæt, hvor han selv mente at han spillede for kort.
Til gengæld følte han et klart overtag i andet sæt.
Om søndagens finale mod Ong Ewe Hock, Malaysia, sagde han,
at malayens spillestil passer ham godt. Thomas kan ikke
huske om han har mødt Hock een eller to gange, men han har
aldrig tabt til ham. Hock er en spiller der godt kan lide at
angribe. Den taktik vil Thomas ikke bruge. Han, altså
Thomas, vil være sikker på at han kan afgøre bolden, før den
slås ned.
Det er første gang at Thomas er i en finale ved Danish Open.
"Faktisk har jeg altid spillet skidt i turneringen:-)".
Det var synd at kampen skulle have en vinder, men det kunne
da have været spændende hvis lærlingen havde vundet....


dille@blanet.dk