
Sidst rettet: 25. August 1996, 13:14
Rapport fra Atlanta - Paralympics
- af DilleSport
24. august 1996
De firmaer, der ville være sponsorer for OL, blev også automatisk sponsorer for Paralympics!
McDonald's var hovedsponsor under OL og havde sørget for at der var masser af mad! Men - de havde forlangt at få en klausul indflettet i kontrakten:
Hvis McDonald's besluttede sig til _IKKE_ at være sponsor for Paralympics - hvad de ikke er! - så ville de ikke have, at nogen andre konkurrenter blev sponsorer for Paralympics! Hvis ikke de kunne få den klausul indflettet, ville de ikke slet være sponsor for OL!
Og så føjede ACOG sig, og APOC måtte acceptere!
Med McDonald's ude af spillet, var der temmelig begrænsede muligheder for at få mad-sponsorer til Paralympics! Og det lykkedes da heller ikke.
Alle øvrige sponsorer under OL fik samme klausulmulighed som McDonald's, og 8 af dem havde benyttet den!
Det har betydet, at masser af stande og sponsorpladser ved Paralympics ikke er udnyttet! Og ingen andre (konkurrerende firmaer) har kunnet få foden indenfor!
Hvor er det dog uhyggeligt, at penge og magt skal ødelægge det for andre!!! Til gengæld var der rigeligt med diverse læskedrikke og vand - det vigtigste - javel, men noget spiseligt ville også have været rart.
Der kom nogle brag som DilleSport aldrig har hørt det før, og regnen faldt så kraftigt, at vi pressefolk også blev våde!
Ganske imponerende, i betragtning af at pølen er overdækket! Godt nok er svømmestadion åbent i siderne, men dette var på sin vis imponerende! At se folk stimle sammen for at undgå de store vandmasser, som den stormfulde vind blæste ind - det var et skue!
Det må siges, at når der advares om thunderstorms, så skal det absolut
tages alvorligt! På ganske få minutter er vejene forvandlet til rene
vandrutchebaner!