Sidst rettet: 23. August 1996, 11:38
Rapport fra Atlanta - Paralympics
- af DilleSport
22. august 1996
Kantsten, kegler, buskadser. Busserne kræver megen plads, og de bruger stor plads til st svinge på. Og jeg kan love for, at bilister, der skal i modsatte retning, bakker når de store skrumler kommer! Men er der ikke plads speedes der blot lidt op, og så forceres enhver forhindring.
For shuttlebusserne er der ingen forhindringer, der ikke kan klares. Passagererne skal frem.
Chaufførerne burde dog tænke lidt på, at passagererne også gerne ville frem i tide! Der er meget stor forskel på chaufførerne. Mange er kommet forskellige steder fra i USA, og kender ikke Atlanta og omegn. De har godt nok fået et to-dages 'kursus', men absolut ikke alle har taget ved lære.
En afstand, der tager 10 minutter at køre med en erfaren, lokalkendt(?) chauffør, kan med en anden nemt tage op mod 1 1/2 time! De kører bare, og vil ikke indrømme at de tager fejl, selvom de får et kort stukket op foran øjnene! (Måske er det derfor, de ikke kan finde vejen?!:-))
De frivillige står tidligt op om morgenen; nogle begivenheder starter kl. 7.00, og på det tidspunkt skal de frivillige være på konkurrencestedet! Det gælder blandt andet på ridestadion - Olympic Eguestrian Center - hvor rytterne gerne vil træne.
DilleSport mødte een i går: "De starter aldrig noget til tiden. Under de 2 uger har der hele tiden været forsinkelser. Vi står tidligt op, og så holder de os ellers i gang til midnat".