Sidst rettet: 17. August 1996, 14:37
Rapport fra Atlanta - Paralympics
af DilleSport
Fredag aften var der indkaldt til pressemøde, og trænere fra goalball, boccia, bordtennis, atletik, og bueskydning gav status fra hver deres lejr:
Pigerne er glade for gulvet, det er lidt hårdt at spille på fordi man ikke så godt kan glide på det, så det er lidt hårdt for skuldrene. Men det er måske nok det hold (af de 8), der er mest glad for det gulv, efter det vi har hørt fra de andre hold.
Stemningen er rigtig god - de er sultne, det er helt sikkert! De glæder sig til at komme i gang lørdag (den 17. august), hvor Tyskland er modstanderen. Tyskerne er et hold vi skiftes til at tabe til, henholdsvis vinde over. Vi ligger meget lige. Så... det bliver en spændende kamp og en meget vigtig kamp, for det er vigtigt at komme fra start.
Derudover skal vi tapes med vat (nærmest vatrondeller) indenunder de briller vi spiller med, og det har vi trænet med. Det er noget relativt nyt. Første gang man brugte vat inden under briller var ved VM i 1994 i Colorado), så det er ikke helt fremmed for nogle af pigerne.
Taktikken mod tyskerne er, at bruge det nye forsvarssystem vi har trænet de seneste 2 år. Og det er anderledes end de fleste andre hold. Tyskland er egentlig det eneste damehold hold som også bruger det. Men ellers er taktikken at bruge en masse løbebaner. Derudover har vi trænet, at når bolden bliver blokkeret ude og smides ind på midten af banen, at alle 3 spillere samles derinde. Fra midten har vi utrolig mange muligheder, og det betyder, at modstanderen ikke rigtig kan finde ud af hvor skuddet kommer fra. Samlet taktik: der skal spilles hårdt på dem (tyskerne), og så skal vi holde målet rent.
Vi er blevet afæsket et bud på, hvilke spillere der har medaljemuligheder. Og det har vi været lidt tilbageholdende med at give. det hænger sammen med, at den letteste måde at skabe fiaskoer på, er at melde ud på forhånd hvor mange guldmedaljer vi får. Og så véd vi godt, at det vi håber på, blivet det mange regner med!
Vores forventninger er, at vi gør det lige så godt som i Barcelona 1992, hvor det blev til 5 guld, 9 sølv og 8 bronze. Denne gang er der 175 medaljesæt fordelt på de 13 klasser der svømmes i. Og set realistisk kan i i nationssammenhæng ikke placere os blandt de 6 første, men vi vil kunne placere os i kampen mellem 7. og 12. pladsen.
Realistisk set kan vi opnå samme medaljehøst som i Barcelona 1992.
Hvis vi får guldmedalje lørdag (den 17. august) vil vi blive ekstatisk overraskede! Men hvis vi får en sølvmedalje og 3 bronzemedaljer vil vi være glade, og med 2 bronzemedaljer vil vi ikke være skuffede. Det der ligger henholdsvis over eller under, vil enten skabe stor glæde eller skuffelse.
Min opfattelse er, at den trup vi har nu er den suverænt bedste nogensinde. Sagt i lyset af, at jeg kun har været med i 5 år. Stemningen på holdet er også fin, og vi har ikke nogen på holdet, der ligesom på forhånd skal undskylde, at de ikke når helt til tops. Det er et velfungerende hold.
Vi forventer os utrolig meget. Vi er lidt uheldige, at vi er røget ind i en utrolig svær pulje denne gang, blandt andet er vi i pulje med de stærke nationer Spanien og Portugal. Og selv om vi har fået medalje de sidste gange vi har været afsted - både i hold og individuelt - så er vi dennegang seedet nummer 8.
Herovre til Paralympics har man slået klasserne 6,7 og 8 sammen, og da vi er forsvarende mestre i klasse 6 får vi noget sværere ved at forsvare mesterskabet. Derfor har jeg ikke vanvittigt store forventninger til holdturneringen.
Med hensyn til holdturneringen har jeg et positivt problem: Brian Nielsen, Kaj Lundsteen, der normalt spiller sammen, og Carsten Mortensen, er alle stærke. Så der kan godt blive lidt kamp om pladserne på holdet (man spiller parvis). Men niveauet er meget højt hos de andre nationer, så jeg ser frem til nogle gode kampe i holdturneringen.
Lørdag (den 17. august) spiller vi holdturnering mod Tjekkiet, og det bliver en spændende kamp. Søndag (18. august) spiller vi mod Japan, og mandag (19. august) mod USA.
Det er så heldigt, at man seeder ud fra resultatet ved seneste OL (Barcelona). Og vi er seedet 3/4 (det vil sige, at man regner med at Danmark kan placere sig mellem de 4 bedste nationer). Den gode seedning betyder, at vi undgår 2 af de andre seedede nationer, og skal 'kun' møde een seedet nation. Der er 4 hold i Danmarks pulje, og det vil være en rigtig stor overraskelse hvis vi bliver blandt de 2 bedste i vores pulje. Så er vi i 1/2 finalen.
Brian Nielsen og Thomas Olsen har begge haft problemer med deres skuldre. Jan Nauerby har været syg en nat, Carsten Mortensen har haft et generende sår på sin ben-stump og Kaj Lundsteen har fået ondt i ryggen.
Men alle trænede fredag, og vi var så heldige, at vi fik tid udover vores træningstid. Og jeg synes, at alle er rigtigt tændte på at komme i gang.
Jeg har store forventninger til at både Jens Fudge og Birthe Houlind Mogensen kommer højt op i seedningen, og får en god skydning når de skal skyde ansigt-til-ansigt. Man skyder ansigt-til-ansigt i finalerne.
Jens skyder virkelig godt i øjeblikket, og holder han det, bliver han meget svær at have med at gøre.
I Seoul skød man 288 pile, (Birthe Mogensen vandt sølv dengang) og den der havde fået flest point vandt. Denne gang er konkurrencebetingelserne altså noget anderledes. Men Birthe Mogensen bliver ofte nervøs når hun skal skyde ansigt-til-ansigt. Men det er der arbejdet meget på at forbedre. Og jeg tror virkelig på, at hun kan klare det denne gang.
Jeg tror, at de 2 skytter kommer langt.
Hvis ikke der havde været nogle venlige tyskere havde vi ikke fået trænet den første dag. Anden dag var der kommet nogle redskaber, men slet ikke nær nok. De første der kom, bookede sig på de fleste af redskaberne, og i løbet af nul tid var der ingen tilbage.
Men nu fungerer det, og der er kommet redskaber! Men ellers - rent holdmæssigt: Thomas Bradal har trænet for meget hjemmefra, så han holder pause i disse dage. Hans optimisme fejler da heller ikke noget: Natten til fredag havde han drømt, at han i allersidste kast (spydkast) passerede de andre med 6 meter! Og det er jo et vældigt kast, når man véd, at intervallet mellem kaster oftest er 2-3 meter!:-)
Thomas Bradals chancer ligger til en fjerdeplads i spydkast, men det er sagt i lyset af , at der er kinesere og koreanere vi ikke kender.
Jeg forventer, at han i kuglestød vil ligge omkring en 8. plads.
Jakob Mathiasen springer lørdag (17. august) højdespring. For både Thomas Bradal og Jakob Mathiasen gælder, at de begge har god konkurrenceevne, og bliver ikke nervøse over, at der kommer nogle der er bedre end dem.
Hvis det går, hvad vi kalder skidegodt, i 5 kamp (= mangekamp), kan Jakob Mathiasen godt blande sig i medaljestriden. Hans bedste discipliner er højdespring og spydkast, mens de svagere discipliner er kuglestød, diskos og længdespring. Han kan blive et sted mellem nummer 2 og 5.
Det bliver bedre dag for dag, eller time for time.
Med hensyn til holdet, er det min fornemmelse at der er lidt sygdom. Men det hænger nok sammen med at varmen slår igennem, og at man glemmer at drikke rigeligt, selvom man har fået ørerne tudet fulde om det.
Jeg fornemmer, at stemningen er god - der er ingen sure miner. Og fornemmer også, at det man ser frem til nu, er selve konkurrencen.