
Sidst rettet: 20. August 1996, 23:40
Rapport fra Atlanta - Paralympics
- af DilleSport
20. august 1996
IPC har en liste med alle de forbudte stoffer, og har en atlet brug for noget medicin, der er på denne liste, SKAL the Venue Medical Office udskrive en recept. Ellers vil der være tale om doping! Al medicin der ikke er på listen, er OK.
Blandt de ting, der er forbudt er: brug af diverse anabolske steroider, og dopingmetoder som: bloddoping, og visse former for lokalbedøvelser.
Atleter, der regelmæssigt tager medicin - på den forbudte liste eller ej - skulle meddele dette til IPC Doping Committee (IPC DC) 4 måneder før Legenes start. I hvert tilfælde vurderede IPC DC, om medicinen på nogen måde kunne forbedre atletens præstationer. Fandt man det var tilfældet, var der ingen appel mulighed!
Resultatet af dopingkontrollen foreligger indenfor 48 timer. IPC DC tester prøverne 2 gange for at være sikre på resultatet.
Er en atlet positiv, beslutter IPC DC i hvert enkelt tilfælde hvilket straf den enkelte skal have. I tilfældet af at en atlet er fundet positiv, har vedkommende 5 dage til at aflevere en skriftlig protest til IPC DC.
IPC DC beslutter så, om de vil acceptere protesten (og rense atleten), eller
der skal foretages en ny prøve.