Sidst rettet: 28. August 1996, 00:30
Rapport fra Atlanta - Paralympics
- af DilleSport
Midlertidig udgave
Følgende reportage er ikke så udtømmende som åbningsceremonien. Det skyldes primært, at DilleSport var meget træt! - dels at helhedsindtrykket af afslutningen blev ødelagt af en ufattelig dårlig lyd! Slet ikke samme kvalitet som ved åbningsceremonien.
Men helt snydes skal I ikke:
Sangeren Bernadine Mirchell sang den amerikanske nationalsang "A star-spangled banner...".
Så var der et kæmpe fyrværkeri, som gav kolosale høje brag. Men det blev glemt, når man så de flotte farver og mønstre, som krudtet dannede!
Der efter kom flagbærere ind - hver af dem bar et flag. Et flag for hver deltagende nation ved disse Paralympics.
Så blev der ellers introduceret en Mardi Grass som skulle være symbolet på at nye venskaber var opstået atleterne i mellem. Det skulle være en international fest, hvor der var et kraftigt stænk af 'den sydlige ånd' - Georgia. Mardi Grass blev præsenteret af forskellige high scool bands, og du al forbarmende, sikke en larm! Det enkelte band var fremragende, men sammen .... uh ha. Og et dårligt lydanlæg gjorde det ikke bedre!
Efter Mardi grass var det blevet tid til at få Paralympics maskotten Blaze ind. Den skulle være med til at dirigere publikum, når der skulle sættes rekord i at danse - 'The Macarena'. Hvis I ikke kender den, så skulle I prøve at få fat i den. Det er inciterende rytmer, iblandet en portion humor-hygge i sangen. Dertil danser man ved at: række først den ene, så den anden arm frem for sig med håndfladen nedad. Derefter vendte man håndfladem op. Armene skal nu røre på skulrende - op kryds. Hænderne på hovedet - på kryds over hoften, og på hofterne. Det er rigtig skægt. Man ville se om verdensrekorden for verdens største Macarena-dans kunne blive slået. DilleSport aner faktisk ikke om det blev tilfældet.
Så sluttede festen for nogle kortere bemærkninger:
Andy Fleming, overhoved for APOG, takkede byen Atlanta for værtsskabet. (Dét gjorde han også ved åbningensceremonien, men det var ikke helt samme tale!;-))
Derefter talte IPC's præsident Robert Steadward. Også han takkede byen, staten, de frivillige og andet godtfolk.
Ceremoniens prominte gæst var USAs Justitsminister Janet Reno. Hun takkede de 2 foregående talere, og snakkede så om det fornøjelige i, at man kan møde ved sådanne konkurrencer. Janet Reno gav ordet til Bill Campbell, borgmester i Atlanta. Han fortalte om, hvor stolt byen Atlanta havde været over at være vært for så mange tusinde atleter under de 2 afholdte Lege. Og han var stolt over, at så mange mennesker (frivillige) havde været med til at fo tingene afviklet på en god måde! (Ha, Ha - DilleSport har fået fat i 2 instruktionsvideoer til undervisning af de frivillige!. Dét er et kapitel for sig selv!).
Herefter lukkede Robert Steadward officielt Paralympics, og overdrog det Paralympiske flag til den australske vært, Michael Knight - Minister for the Paralympics in the government of the New South Wales.
Så kom det højtidelige øjeblik, hvor flaget blev hejst ned, og i procession blev båret rundt på stadion.
Flammen blev slukket - først kom der lidt ildkugler op fra ildskålen, derefter lød der et ordentligt brag - hele skålen lyste op, og med et PUF!, så var flammen slukket! Det var flot, men hurtigt overstået:-(
Nu var det Sydneys tur til at blive præsenteret: I modsatte ende af stadion i forhold til ildskålen, rejste sig en miniudgave af Sydney - operahuset, den berømte bro, og andre specielle Sydney-seværdigheder var med.
Og så var der lidt australsk underholdning. Yothu Yindi - spillede og sang en meget rytmisk musikstil, som rykkede lidt i fødderne:-), og der kom mange unge ind på stadion, med store stoffugle i hånden. Og på een af de 2 scener, kom dragen, koalaen og skønjomfruen frem. De dansede, altså skønjomfruen og koalaen, og dragen kom for at ødelægge det mellem dem.
Da den australske del var forbi var der party. Chubby Checker, ham med 'The Twist' underholdt med at par sange. Derefter overgav han mikrofonen til en anden af 50'ernes konger: Bo Diddley. Også han underholdt med at par numre. The Four Tops sang at par motown numre, og slutteligt, men ikke mindst: Jerry Lee Lewis, der sang nogle af de mest populære fra hans karriere.
Det var den hurtige gennemgang, detaljer vil blive lagt ind. Så hold øje med det!